






9. december 2006 er der urpremiere på K1/Kaleidoskop med dramatikeren Jakob Weis HÅNDBOG I OVERLEVELSE - Skæbnedrama på Travbanen.
Dramaet går spillefugle, drømmere og knuste skæbner efter i sømmene og undersøger, hvad det er for kræfter, der driver os ud i et misbrug i form af alkoholisme, narkomani, ludomani eller et misbrug af vores medmennesker seksuelt og psykologisk.
De medvirkende er Karen-Lise Mynster, Finn Nielsen, Thomas Levin og Filippa Suenson. Instruktionen står Frederik Neergaard for, mens Rikke Juellund tager sig af scenografien. Lysdesign: Sonja Lea
Lyddesign: Jes Theede
Du kan læse mere på www.grob.dk eller hos www.kaleidoskop.dk
Det er sikkert ikke gået nogens næse forbi, at der er er masse af turbulens i og omkring ungdomshuset i disse dage. Og selvom ungdomshuset normalt er leveringsdygtig i et vidt favnende program, så er den store kulturgryde i kog i Ungdomshuset og arrangementerne har fået en tand ekstra i december.
Onsdag 6. december er der forfatter-maraton under titlen: ORD-DYNAMIK I OG FOR UNGEREN. Her viser en
lang række af forfatterer deres støtte til Ungdomshuset ved en omfattende højtlæsning.
Du kan møde følgende forfattere: Hans Otto Jørgensen, Martin Snoer Raaschou, T.S. Høeg, Nikolaj Stockholm, Michael Lee Burgess, Kristiane Hauer, Mette Moestrup, Sissel Bergfjord, Kenneth Krabat, Sternberg, Vagn Remme, Trisse Gejl, Jonas Gulstorff, Jonathan S. Nielsen, Peter Dyreborg, Egil Dennerline, Thomas Krogsbøl, Maja Lucas, Lars Bukdahl, Seimi Nørregaard, Pablo Henrik Llambias, Gerd Laugesen, Asbjørn Auring Grimm, Glenn Christian, Maja Elverkilde, Rolf Steensig, Bo Hr. Hansen, Arko Højholt, Lars Frost, Frank Langmack, Peter-Clement Woetmann, Lars-Emil Woetmann, Vagn Steen, Kasper Schulz, Jan Sonnergaard, Niels Henrik Svarre Nielsen, Flemming Røgilds, Kristina Stoltz, Christian Yde Frostholm, Shadi Angelina Bazeghi, Astrid Saalbach, Katrine Marie Guldager, peter adolphsen, claus handberg christensen, Christina Hesselholdt, Peter Laugesen.
Det starter kl. 16 og der er en entre på 30 kr. Er man blevet sulten oven på ordgyrdelserne er der folkekøkken kl. 20 med mad for en tyver.
Lørdag 9. december er der åbent hus, med oplæg og debat, dokumentarfilm og teater, folkekøkken og klerzmermusik, under overskriften MANGFOLDIGHED PÅ NØRREBRO. Arrangementet starter kl. 11.00.
Søndag 10. december er der NINJA GRIND ATTACK i Ungdomshuset med film fra kl. 19.00 (Ninja 3: the domination og Gymkata) og musik fra kl. 21.00 med POOSTEW (TY), UKRUDT (DK), og THE GHOSTNAME (DK). Der er entre på 30 kr.
Onsdag 13. december holder ungdomshuset NEDTÆLLINGS FÆST med bl.a. Savage Rose, Baby Woodrose, Tribal M, og Brutalis - og masser af DJs. Værten er Ellen Nyman. Dørene åbner kl. 21.00 - og der er entre.
Du kan se mere på www.ungdomshuset.info