AKTUELLE LINKS


 




NOVEMBER 2005


KULTUR

NØRREBRO BIBLIOTEK: 118 HVERDAGE – EN MOBLOG

Så er Nørrebro Bibliotek igen på forkant med livet, som det folder sig ud i disse dage, med udstillingen 118 hverdage – en moblog. Udstillingen er en kombination af en traditionel fotoudstilling, der prydes af Thomas Angermanns fotos taget med mobiltelefon, og samtidig opdateres live via skærm med billeder fra kunsterens moblog.
 
For dem, der endnu ikke er stødt på begrebet moblog, så er her, hvad Nørrebro Bibliotek skriver om fænomenet moblogging: "Moblog er en sammenskrivning af ordene mobil og blog. En blog eller weblog er en hjemmeside der som regel er skrevet af en enkelt person, som kan omhandle alt muligt forskelligt. En blog er organiseret sådan at man altid ser det nyeste indlæg først, og ligeså er en moblog. Den mobile del består i at en moblog opdateres fra mobiltelefonen, det vil sige mens vi går rundt gennem byen, på landet, eller mens vi handler, er på arbejde – kort sagt mens vi er til i øjeblikket."

Udstillingen 118 hverdage – en moblog kan ses på Nørrebro Bibliotek i Bragesgade 8b fra den 1 november og frem til 30. november. Du kan besøge Nørrebro Bibliotek på http://bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/noe og se Thomas Angermanns moblog på http://www.flickr.com/photos/angermann/



KULTUR

MUSIK OG DANS PÅ LITERATURHAUS

LiteraturHaus har hele to musikalske arrangementer på programmet for søndag 6. november.

Om eftermiddagen (Kl. 16:00) kan du høre Vivaldi, hvor Flora Danica spiller på instrumenter, som man brugte i Vivaldis Venezia omkring
1729, mens sopranen Pernille Madsen synger med en stemme, der klinger alt andet end historisk. Der er entre på 50 kr. og det kan være en god idé at reservere billeter.

Senere - Kl. 20:00 - kan du opleve Anushiye Yarnell & Corners of Nowhere. Det er moderne, eksperimenterende dans med walisiske Anushiye Yarnell akkompagneret af Corners of Nowhere (UK). I følge LiteraturHaus tager bandet "senere over med psykedelisk, østlig mystik og skør improvisation." LiteraturHaus har arrangeret i samarbejde med pladeselskabet BSBTA og der er entre på 50 kr.

Du finder LiteraturHaus i Møllegade 7 og på nettet på www.literaturhaus.dk  


KULTUR

EID MUBÂRAK

Ramadanen er overstået og det er blevet tid til Eid. Og det skal naturligvis fejres. Og i Den Grønne Trekant ved Rovsingsgade, Vermundsgade, og Aldersrogade bliver det starten på en ny tradition. Her har aktivitetsudvalget inviteret alle beboerne til stor Eidfest lørdag den 5. november.

Festen starter med en let frokost, og bageffter er der tegnekonkurrencer, historiefortælling, besøg fra det danske spejderkorps, hoppeborg og målskydning. Det hele sluttes af med kaffe og kage, og saftevand til børnene. 

Du kan besøge Den Grønne Trekant på www.lb248.dk

En glædelig Eid til alle.




 

LINKKATEGORIER

012 MAD
015 KULTUR
023 MUSIK
014 KUNST
029 SPORT
 


De fem mest besøgte links lige nu er:
> Nørrebronx
> Gefährlich
> TRASHprint
> Det frie Gymnasium
> gilt


Mangler dit link?
Send os en mail med adressen og en meget kort beskrivelse.
HUSK: sitet skal på en eller anden måde være relateret til Nørrebro
... og ja vi forbeholder os retten til at vælge links til og fra.

Din portal til Nørrebro?
Vil du vide mere om din portal til Nørrebro kan du læse vores kolofon

 
 
 

Nørrebroportalen www.2200.dk publiceres af Axiome New Media, som forbeholder sig alle rettigheder.
Alle artikler og grafik tilhører de respektive forfattere & Axiome New Media, og er beskyttet under loven om ophavsret.
Artikler må kun gengives med tydelig kildeangivelse, samt med skriftlig godkendelse.
Copyright 1999 © 2007 Axiome New Media | www.digitalkommunikation.com - Alle rettigheder reserveret.
Nyt site: gå til filmen.dk [beta]