Når medierne beskæftiger sig med Nørrebro, er det som regel i forbindelse med negative forhold. Tænk bare på, hvornår du har hørt om Vores Bro i de landsdækkende medier de seneste par år:

Negativ medieopmærksomhed
Da Moses Hansen var her. Da homoparaden blev angrebet. Når der er butiksrazziaer. Når Ungdomshuset vånder sig. Når butikkerne bliver smadret. Når der er vold, mord, røverier og overgreb. Og så videre.

Og sådan er vi slet ikke

Geografitimer til pressen
Én ting er, at medierne meget ofte forveksler Nørrebro med Nordvest eller Frederiksberg. I hvert fald når der sker slemme ting; man kunne næsten tro, at journalisterne ikke kendte deres københavnergeografi…

Konflikter sælger bedst
En anden ting er, at tingene ofte ikke bliver fremstillet, som de sker. Pressen sukker efter konflikter, og når noget foregår på Nørrebro, tror de sig sikre på, at de salgsbare historier er i hus. Og når de ikke er det, finder de bare selv på en vinkel, som ikke lader nogen i tvivl.

Der er en grund til, at Nørrebro også kaldes Nørrebronx. Men hvis man tager dét alvorligt, skal man også uden at smile kunne få sig selv til at sammenligne København med New York…

Et ufortjent dårlig ry
En tredje ting, som jo nok er summen af de to første, er, at Vores Bro har fået et ufortjent dårligt ry. Når folk udefra kun fokuserer på det konfliktfyldte Nørrebro, bliver det for besværligt for journalisterne også at forholde sig til det fredsommelige, hyggelige, grønne, smilende, kulturrige Nørrebro, som i virkeligheden fylder meget mere i hverdagen – altså for os, der bor her.

Hvor Christiania er Danmarks narkohippi, er Nørrebro terroristen.

Ballademagere udefra
Det slemme rygte virker desuden selvforstærkende, så ballademagere såsom Moses Hansen, Pia Kjærsgaard, nordsjællandske autonome og 2. G’ere fra sovebyerne gang på gang møder op for at få lidt gang i gaden.

Det er deres demonstrationer på Vores Gader, som ødelægger vores ry, efter at de er taget hjem igen. Det er synd.

Den københavnske landsby
Men det har en positiv effekt: Hver gang nørrebroerne bliver bombarderet med dårlig omtale og udefrakommende ballademagere, føler vi os lidt mere samlede.

Vi kender hinanden og vores fælles dagsorden, som for Søren da ikke er at skabe ballade. Derfor er det nemt at samles om dét – ikke at lave ballade.

Så måske er journalisternes enøjede fokus på det onde, de onde gæster og det onde ry i virkeligheden med til at skabe den rare lille landsby, som man fornemmer her. Hurra for den fredelige lokalpatriotisme :-)